Pepe skrev Champions League-historie: Ældste nogensinde
Pepe har en lang og succesfuld karriere bag sig, og onsdag aften kunne han tilføje endnu en imponerende bedrift til CV'et.
Pepe er en af de spillere, som de fleste nok kommer til at huske i mange år.
I Real Madrid udgjorde han længe en af de mest ikoniske forsvarsduoer sammen med Sergio Ramos. Ikonisk, fordi de både var særdeles hårde og til tider gik over grænsen, men samtidig også var en af de bedste og mest vindende duoer i nyere tid.
Selvom det er seks år siden, at Pepe vinkede farvel til Real Madrid efter 10 år i den spanske kongeklub, er det langt fra ensbetydende med, at han har lagt støvlerne på hylden.
Ej heller ambitionsniveauet er forsvundet hos den portugisiske midtstopper, der nu tørner ud for FC Porto.
Onsdag aften skrev den aldrende forsvarsspiller så endnu et kapitel i både sin egen samt Champions Leagues historie.
Her startede han således inde i 1-4-sejren over belgiske Antwerp, og han blev dermed den ældste markspiller nogensinde i den prestigefulde turnering.
Den nye rekord for ældste markspiller hedder nu 40 år og 241 dage gammel.
Pepe har taget rekorden fra den i dag 57-årige Alessandro Costacurta, der der var 40 år og 213 dage gammel, da han spillede sit sidste Champions League-opgør.
Avis lovpriser O’Riley efter ny pragtkamp: Han bliver årets spillerPepe har muligheden for at udbygge sin rekord tirsdag den 7. november, når Antwerp og Porto brager sammen i Champions League på ny.