3F Superligaen

Et følt spark i målhjørnet: Se rundens mål i Superligaen her

Rundens mål i Superligaens 12. spillerunde blev scoret i Odense, da Rami Al Hajj sendte bolden i kassen for OB mod FC Midtjylland. Se målet her.

Rami Al Hajj (OB 22) jubler efter scoring til 1 -1 under superligakampen mellem OB og FC Midtjylland på Nature Energy Park i Odense mandag den 23. oktober 2023.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Rundens mål i Superligaens 12. spillerunde er netop blevet kåret.

Målet blev scoret på Nature Energy Park i Odense i opgøret mellem OB og FC Midtjylland mandag aften.

Her scorede Rami Al Hajj rundes flotteste mål, da han fra omkring feltkanten sendte bolden op i målkrydset bag en chanceløs Jonas Lössl i FCM-buret.

Med målet udlignede Rami Al Hajj til 1-1 i opgøret kort før pausefløjt, men lige lidt hjalp det for de blåhvide striber fra Fyn, som endte med at tabe opgøret med 2-1 til FC Midtjylland.

Det betyder samtidig, at OB fortsat er uden sejr på hjemmebanen i Superligaen i denne sæson, hvor det blot er blevet til to point i syv kampe.

Det får odenseaner i første omgang mulighed for at ændre på, når Hvidovre IF kommer på besøg den 12. november. Først venter dog to udebaneopgør mod Silkeborg IF og Lyngby BK. Førstnævnte kan følges på søndag fra klokken 16:00 på Canal 9 og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P