Hermansen vader i succes: Vidste ikke hvad jeg skulle regne med

Mads Hermansen skiftede i sommer til Leicester City i Championship, og den 22-årige danske målmand har fået en forrygende start på tilværelsen i det engelske.

Mads Hermansen gør det godt i Leicester City
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

Leicester City har fået den bedste start i Championship. Nogensinde.

Nedrykkerne har vundet imponerende 11 kampe ud af 12 mulige, og målmand Mads Hermansen har været en integreret del af denne succes.

Danskeren skiftede fra Brøndby IF i Superligaen til Leicester i Championship, og selvom Hermansen ikke var så velbevandret udi den næstbedste engelske række før skiftet, så er fynboen faldet godt til.

– Det har været godt. Kampene er hårde, men fede at være med i. Jeg har ikke haft det svært med at tilpasse mig, men jeg tror ikke, jeg var klar over, hvor mange gode spillere, der er i denne liga, udtaler Hermansen til engelske Mirror.

– I Danmark følger man ikke rigtig Championship så meget, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle regne med i forhold til spillernes kvalitet på de andre hold. Men jeg er virkelig imponeret.

Fra 2011 til 2022 hed førstemålmanden i Leicester City Kasper Schmeichel, og Hermansen har da også talt med sin landsholdskollega om The Foxes.

– Jeg havde en idé om, hvad der ventede mig. Jeg snakkede også med Kasper Schmeichel inden, ikke om selve skiftet, men bare om klubben. Det var positivt.

Den 23-årige målmand har blot indkasseret syv mål i sine kampe for klubben, og næste kamp er tirsdag aften, hvor sjettepladsen Southhampton venter hjemme på King Power Stadium.

Leicester-træner ser Hermansen som vigtig brik i opspillet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P