FIFA fastlægger Israels udskudte landskampe
Israel fik udskudt to EM-kvalifikationskampe tidligere på måneden, men de er nu begge blevet fastlagt.
Det israelske landshold har stadig alt at spille for i EM-kvalifikationen.
Den mellemøstlige nation, der af geopolitiske årsager er en del af UEFA i stedet for den asiatiske fodboldunion, kan stadig nå at kvalificere sig til nationens første EM-slutrunde.
På grund af de igangværende uroligheder i regionen blev nationens landskampe tidligere på måneden udsat, men nu er der sat dato på landskampene mod henholdsvis Kosovo og Schweiz.
FIFA har lagt de to kampe, så de ligger så tæt på den allerede fastlagte landskampstermin i november.
Israel tager efter planen imod Rumænien den 18. november og gæster Andorra den 21. november, men før det er kampene mod Kosovo og Schweiz nu fastlagt.
Kampen på udebane mod Kosovo er blevet fastlagt til den 12. november, mens hjemmekampen mod Schweiz spilles tre dage senere – den 15. november.
Vild afslutning: Schweiz sikrede sig et point efter sent drama mod BelarusPå forespørgsel fra UEFA har FIFA godkendt en fravigelse fra den normalt obligatoriske frigivelse af spillere til de flyttede kampe.
Det betyder, at ingen klubber, der ikke er fra enten Israel, Schweiz eller Kosovo, er tvunget til at frigive mere end højst én spiller til de pågældende landskampe. Frigivelsesperioden for disse spillere begynder to dage inden landskampen.
Israel er i skrivende stund treer i EM-kvalifikationsgruppe I, men nationen kan stadig nå at kvalificere sig, da de som eneste nation i gruppen stadig har fire kampe tilbage.
EM-kvalifikationsgruppe I:
Rumænien (8) 16 point
Schweiz (7) 15 point
Israel (6) 11 point
Kosovo (7) 7 point
Belarus (8) 6 point
Andorra (8) 2 point