Premier League

Brentford bekræfter: Henter nøglemedarbejder i Manchester City

Danskerklubben Brentford har mandag bekræftet, at klubben gafler akademichefen i Manchester City.

Efter ni år i Manchester City fortsætter Stephen Torpey nu i Brentford.

Fra og med nytår sætter Torpey sig som ny akademichef i London-klubben, en rolle han også har siddet på hos de engelske mestre.

Inden Torpey i 2014 kom til Manchester City arbejdede han på ungdomsakademiet i Liverpool, hvor han havde været siden 2008.

I Brentford glæder de sig over den kapacitet, som nu skal styrke klubbens ungdomsafdeling.

– På grund af vigtigheden af rollen, har vi investeret en betragtelig mængde tid og energi på at finde den rette person til jobbet, og i Stephen tror vi på, at vi er lykkes med det.

– Det var vigtigt for os at finde en, som har en historik med at udvikle unge spillere på et højt niveau, lyder det fra fodbolddirektør Phil Giles.

Brentford har ikke haft en akademidirektør siden 2016. Siden har de haft et udviklingshold for både u17 og u21, ligesom de som det eneste Premier League-mandskab kører med et B-hold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P