En vaskeægte ‘Beckham’: Scorer fra egen banehalvdel – se målet

Lørdag blev der scoret et af de sjældnere mål, da Florent Muslija sparkede bolden i mål fra egen banehalvdel.

Paderborn scorede et vildt mål lørdag mod St. Pauli i 2. Bundesligaen.
Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix

David Beckham er lige nu aktuel på Netflix med en dokumentar.

I første afsnit bliver der fokuseret meget på englænderens mål fra egen banehalvdel, da han som ung fik sit gennembrud i Manchester United.

Noget tyder på, at Paderborns Florent Muslija har set Netflix-dokumentaren og ladet sig inspirere. I hvert fald diskede han lørdag op med en tro kopi af målet.

Således sparkede han bolden i mål fra egen banehalvdel efter blot otte minutter af kampen mod St. Pauli, da målmand Nikola Vasilj blev fanget lidt for langt ude af sit mål.

St. Pauli fik dog rejst sig i anden halvleg, hvor gæsterne fik bragt sig foran med 1-2.

Paderborn kom tilbage på 2-2 i det 82. minut, hvilket blev kampens resultat.

St. Pauli topper lige nu 2. Bundesligaen, mens Paderborn indtager ottendepladsen.

Du kan se målet i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P