International Fodbold

Bendtner har store ambitioner: Vil være landstræner

Den tidligere danske landsholdsprofil, Nicklas Bendtner, håber på en dag at kunne tage styringen for det danske herrelandshold i stillingen som landstræner.

Nicklas Bendtner vil være dansk landstræner
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis du spørger mig direkte, så er svaret ja.

Sådan lyder den indledende udmelding fra den tidligere danske landsholdsbomber, Nicklas Bendtner, da han torsdag aften besøger DR Aftenshowet.

Svaret falder på spørgsmålet om, hvorvidt han drømmer om en dag at tage roret for hele Danmarks herrelandshold. Et emne han tidligere har berørt i sin podcast ‘Stolpe ind’.

– Hvis du spørger mig direkte, så er svaret ja. Det vil jeg da rigtig gerne (være dansk landstræner, red.), indleder Nicklas Bendtner og fortsætter:

– Det er ikke som sådan en ambition, jeg har lige nu, eller en plan jeg går og arbejder med på nuværende tidspunkt. Men på længere sigt er det da noget, jeg gerne vil prøve kræfter med, hvis det bliver en mulighed, fortæller han i Aftenshowet.

I samme forbindelse oplyser Bendtner, at han rent faktisk allerede er i fuld gang med at åbne døren ind til fodboldverdenen.

Di Maio sviner Højlund: Du var en skuffelse, ‘Mr. 80 millioner’

Nicklas Bendtner har nemlig allerede taget sin UEFA A-licens-uddannelse, hvilket gør det muligt for ham at være træner på et højt ungdomsniveau og på et vist seniorniveau.

Han mangler dog stadig en P-licens, som der kræves for, at man skal kunne nå op på det nødvendige niveau som dansk landstræner. Og her kræver det, at man er tilknyttet en klub, så det ville være første skridt for Bendtner.

Som spiller havde Nicklas Bendtner godt med succes på det danske herrelandshold. Her står han samlet set noteret for 81 landskampe med 30 mål og 12 assists til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P