
Newcastle bekræfter profils involvering i bettingskandale: Han har vores fulde støtte
Newcastle bekræfter onsdag, at Sandro Tonali er blandt de spillere, der lige nu efterforskes for at have været involveret i en større betttingskandale.

Bettingskandalen har i den grad også ramt Premier League.
Onsdag bekræfter Newcastle nu, at Sandro Tonali er involveret.
Det sker i en kort pressemeddelelse, hvori man gør sin støtte til den 23-årige midtbanespiller klar.
– Newcastle kan bekræfte, at Sandro Tonali bliver efterforsket af den italienske anklagemyndighed og det italienske fodboldforbund i forbindelse med ulovlig bettingaktivitet.
– Sandro er fuldt ud involveret i efterforskningen og vil forsøge at samarbejde med de relevante myndigheder.
– Han og hans familie vil fortsat have klubbens fulde støtte, skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Tonalis agent har allerede været ude at bekræfte, at den 23-årige midtbanespiller lider af ludomani.
Sandro Tonali skiftede til Newcastle United AC Milan i sommer.
Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2028.