Laporta sigtes i Negreira-sagen
FC Barcelonas præsident Joan Laporta skulle nu også være anklaget for bestikkelse og korruption i Negreira-sagen.
Joan Laporta sigtes i Negreira-sagen.
Sådan lyder meldingen onsdag i flere spanske medier – heriblandt nyhedsbureauet AFP, SPORT og AS.
Joan Laporta var i første omgang ikke anklaget i sagen om bestikkelse, men nu udvides perioden for, hvornår bestikkelsen skulle have fundet sted.
Ifølge mediernes oplysninger skyldes det, at dommeren i sagen vurderer, at der skulle være tale om vedvarende bestikkelse over en længere periode end først antaget.
Derfor kan alle medlemmer af bestyrelsen i FC Barcelona i 2018, hvor den sidste pose bestikkelsespenge til Negreira menes at være blevet udbetalt, og 10 år tilbage i tiden nu anklages i sagen.
Og her indgår nuværende FC Barcelona-præsident, Joan Laporta, altså. Joan Laporta, som tiltrådte præsidentembedet i FC Barcelona i 2021, har nemlig tidligere været præsident i klubben. Det var han fra 2003 til 2010.
Medie: FC Barcelona vil tilbyde livstidskontrakt til profilOg med den udvidede periode for bestikkelsen, kan bestyrelsesmedlemmer i FC Barcelona mellem 2008 og 2018 nu anklages.
AS skriver, at der skulle været tale om et samlet bestikkelsesbeløb på lidt mere end 50 millioner kroner, der skulle være betalt mellem 2008 og 2018. Alle bestyrelsesmedlemmer, der har været i klubben i den periode kan nu anklages.
Det oplyses yderligere, at Joan Laporta skulle være blevet anklaget for flere forhold. Det gælder anklagepunkterne; bestikkelse, sportskorruption, uretfærdig administration og forfalskning af et kommercielle dokumenter.
FC Barcelona har tidligere nægtet alle anklager og meldte senest ud, at det handlede om eksterne parter, som med vilje angriber klubben i forsøg på at tilsvine dens image.
FC Barcelona har endnu ikke kommenteret på historien.
Xavi har udset sig Lewandowski-erstatning: Vil hente City-profil