Premier League

Medie: Liverpool jagter ung Bayern-stjerne

Liverpool har efter sigende rettet kikkerten mod Bayern München, hvor et af verdens største talenter tørner ud til daglig.

Liverpool jagter angiveligt en af Bayerns helt store talenter.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er nok den store pengepung, der skal op ad lommen, hvis Liverpool vil slippe af sted med den her.

Ifølge Christian Falk, som er fodboldredaktør på den store, tyske avis Bild, vil ‘The Reds’ have fingrene i Bayern Münchens største talent.

Der er tale om den tyske Jamal Musiala, som Liverpool har set sig varme på. Mange vil betegne Musiala som et af de største talenter i verden lige nu – og med god grund.

Den 20-årige offensivspiller har allerede spillet 133 kampe for de tyske giganter, hvor det er blevet til 32 scoringer – senest mod F.C. København – og 25 oplæg.

Musiala var nomineret til ‘Golden Boy’-prisen i både 2021, hvor det blev til en tredjeplads, og 2022. I år kan han prale af at være nomineret for tredje gang i træk.

Ifølge Christian Falk, som følger Bayern på tæt hold, er Musialas agenter ikke i gang med at forhandle en ny kontrakt med klubben. Hans nuværende kontrakt udløber i sommeren 2026.

Betting-skandale: Juventus-stjerne får lang karantæne

Ifølge transfermarkt.com er Jamal Musiala omkring 820 millioner kroner værd.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P