Kufferten var nærmest pakket: Danmark U17 misser direkte EM-billet
Danmarks U17-landshold spillede tirsdag afgørende kvalifikationskamp mod Østrig om at komme til U17 EM i Cypern næste år. Det lignede en dansk sejr, men den røg i vasken i anden halvleg.
Billetten var bestilt, kufferten var pakket.
Det så længe rigtig godt ud for Danmarks U17-landshold, der tirsdag eftermiddag mødte Østrig i sidste og afgørende kvalifikationskamp til næste års EM i Cypern.
Danmark U17 kunne med en sejr snuppe en af gruppens to direkte billetter til næste års EM, og de unge danskere fik en drømmestart i den afgørende kvalifikationskamp.
Efter bare seks minutter bragte FC Midtjyllands unge angriber Nicolaj Tornvig danskerne foran. Kort før pausen blev føringen fordoblet, da den talentfulde Arsenal-angriber Chido Obi gjorde det til 2-0.
Men efter pausen gik det galt for drengene i rødt og hvidt. I starten af anden halvleg fik den unge AaB-målmand Bertil Grønkjær direkte rødt kort, og så skulle danskerne ellers forsvare den hjem.
Det lykkedes desværre østrigerne at score to gange i anden halvleg, og derfor endte kampen 2-2.
Med resultat sikrer andenseedede Østrig og tredjeseedede Georgien sig direkte kvalifikation til næste års EM, mens de første seedede danskere nu skal sætte sin lidt til at ende blandt de fem bedste tre’er i de 13 kvalifikationsgrupper.
De andre grupper færdigspillet senere på året og derfor kendes Danmarks EM-skæbne ikke endnu.
DBU-chef om purung Arsenal-dansker: Han elsker at lave mål