Minut for minut: To svenske fans er dræbt i Belgien
Et forfærdeligt attentat har ramt den belgiske hovedstad, hvor to svenske fans er meldt dræbt forud for EM-kvalkampen mellem Belgien og Sverige. Få det sidste nye her.
Det står klart:
- To svenskere blev mandag dræbt i en taxa i Bruxelles
- En tredje person er kørt på hospitalet
- Gerningsmanden er endnu ikke fanget
- Gerningsmanden har delt en video på nettet, hvor han erklærer troskab til terrororganisationen Islamisk Stat
- Kampen mellem Belgien og Sverige er afblæst
Opdateret klokken 00:32
Angreb i Belgien: To svenske fans meldes dræbt forud for landskamp00:32 – Mette Frederiksen: Et forfærdeligt angreb
00:13 – Det svenske landshold flyver hjem tirsdag
Det svenske landshold har ikke lyst til at spille anden halvleg færdig tirsdag, som der ellers har været forlydender om, jævnfør UEFAs regulativer.
Landsholdet flyver hjem i nat, bekræfter en talsmand overfor det belgiske nyhedsmedie Hiet Neuwsblad.
00:04 – Svensk udenrigsminister: Vi samarbejder med Belgien om at finde morderen
23:56 – Tømningen af stadion går hurtigt
Mange fans er allerede evakueret, men svenske fans venter fortsat på stadion, og vil blive eskorteret af politiet.
23:55 – Evakuering på stadion påbegyndes
Det belgiske krisecenter fortæller, at evakueringen af fans fra stadion fra område 1, er klar til at begynde. Resten er bedt om at blive siddende, og der meldes om massiv polititilstedeværelse uden for stadionet.
23:51 – Den svenske statsminister er berørt af situationen
I aften har vi alle fået den frygtelige nyhed, at flere mennesker er blevet skudt på åben gade i Bruxelles, og at ofrene siges at være svenske statsborgere. Mine tanker i aften er hos de døde, de kvæstede og deres pårørende, fortæller Ulf Kristersson til Aftonbladet.
23:39 – Svensk krisemyndighed: Svenskere i Bruxelles skal være på vagt
Det svenske kriseberedskab opfordrer svenskere i den belgiske hovedstad til at være på vagt og følge de lokale myndigheders anbefalinger.
23:32 – Anklagemyndigheden: Motivet for attentatet var ofrenes nationalitet
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den belgiske anklagemyndighed oplyst, at motivet for drabene var ofrenes nationalitet.
23:22 – Victor Lindelöf, svensk anfører, udtaler sig til pressen:
– Jeg tog initiativ til at stoppe kampen. Jeg talte først med mine holdkammerater, derefter med belgierne, og der var hurtigt enighed om at stoppe. Det vigtigste er, at svenskerne nu er i sikkerhed. Det er skræmmende, at du er i fare, fordi du har de svenske farver på. Jeg føler mig tryg her, stadionet må næstet være det sikreste sted.
23:18 – Belgisk avis: Den tredje sårede er også svensk
Den store belgiske avis Hiet Nieuwsblad skriver, at den tredje sårede person, også er svensk statsborger.
23:13 – Det belgiske kongehus kondolerer til ofrene og deres familier
23:09 – DBU føler med svenske kollegaer og fans
23:08 – Svensk landstræner: fik først beskeden i pausen
Janne Andersson, svensk landstræner, fortæller, at trænere og spillere først fik besked om attentatet i pausen af kampen.
23:07 – Ingen forbindelse til situationen i Mellemøsten
Eric Van Der Sypt, talsmand for den føderale offentlige anklagemyndighed, understregede, at den offentlige anklagemyndighed ikke har nogen indikationer på, at skyderiet er forbundet med konflikten i Mellemøsten.
23:05 – Belgisk anklagemyndighed bekræfter døde og sårede
Eric Van Der Sypt, talsmand for den føderale offentlige anklagemyndighed, har netop bekræftet, at der var to dræbte. En tredje person, der blev skudt, blev kørt til hospitalet med alvorlige kvæstelser.
23:00 – Danske politikere reagerer på attentatet
22:53 – Journalist beretter om ro inde fra stadion, men fans uden internet
22:38 – Metrostationer beordres lukket i Bruxelles
Gerningsmanden er fortsat på fri fod, og nu beordres flere af byens metrostationer lukket.
22:36 – Der planlægges eskortering af svensk fans fra stadion
22:35 – Svenske fans lukkes ind i presselokalerne
De svenske fans er blevet tilladt adgang i presserummene for øget sikkerhed.
22:24 – Formand for det svenske fodboldforbund inde fra stadion
– Vi hørte, at svenskere blev myrdet. Vi ved ikke rigtig, hvad der skete. Vi ved ikke, om gerningsmændene er blevet fanget. Spillerne har besluttet ikke at spille mere. Der er 700 svenskere her, de skal være sikre. Politiet har sagt, at dette stadion er det sikreste. Ingen ved, hvor længe det vil vare, det er forståeligt. Spillerne blev først informeret i pausen, det tog noget tid før det synkede ind. At afbryde kampen var den bedste løsning.
22:21 – Den svenske regering er i tæt kontakt med den belgiske
Den svenske justitsminister Gunnar Strömmer fortæller, at den svenske og belgiske regering er i tæt kontakt, og regeringen vender tilbage, når der er mere information.
22:13 – Nabolandet Frankrig skærper grænsekontrollen
Den franske indenrigsminister,Gérald Darmanin, har netop meddelt, at grænsekontrollen mod Belgien skærpes, da skytten stadig er på fri fod.
22:11 – Stadionspeakeren beder tilhængere blive på stadion
Tilhængerne på Kong Baudouin Stadion rådes nu til at blive på stadion
22:09 – Svensk tv-studio evakueres
Belgisk politi har ifølge Aftonbladet evakueret de svensk tv-folk, der befandt sig på stadion i forbindelse med kampen.
22:03 – Kampen afbrydes
Hverken Sverige eller Belgien ønsker at spille kampen færdig
21:55 – Terrorniveauet hævet til højeste beredskab
Bruxelles hæver terrorniveuet til niveau 4, det højeste i landet.
21:37 – Pause i kampen, ikke sikkert den færdigspilles
Den svenske sikkerhedschef fortæller, at det er op til UEFA og Bruxelles borgmester, om kampen mellem Belgien og Sverige færdigspillet. Spillerne er endnu ikke kommet ud på banen.
21:32 – Gerningsmand endnu ikke fanget
Gerningsmanden flygtede på en scooter, og er ifølge Hiet Neuwsblad endnu ikke fanget.
21:16 – svensk sikkerhedschef: svenskere i sikkerhed på stadion
Sikkerhedschefen for det svenske fodboldforbund, Martin Fredman, melder ifølge avisen Aftonbladet, at første halvleg blev spillet, fordi det blev vurderet mest sikkert, at holde svenske tilhængere inde på stadion.