Premier League

Medie: Newcastle-stjerne har hemmelig Barça-klausul i kontrakten

Newcastle har netop forlænget med en af klubbens helt store stjerner, men hvis FC Barcelona melder sig på banen, kan han være tabt for den nordengelske klub.

Newcastles Bruno Guimaraes har angiveligt en FC Barcelona-klausul i kontrakten.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Bruno Guimarães er en af Newcastles bedste spillere.

Det har han været, siden Newcastle i januar 2022 betalte Lyon i omegnen af 42 millioner euro for at hente brasilianeren til nordengland.

Derfor var det også en vigtig offentliggørelse, da klubben den 7. oktober kunne fortælle, at den 25-årige midtbanespiller havde underskrevet en ny kontrakt indtil 2028, der angiveligt indeholder en frikøbsklausul på 100 millioner pund.

Det svarer til omkring 860 millioner kroner.

Det spanske medie Sport mener dog at vide, at Guimarães har fået indsat en særlig klausul i den nye aftale, hvis FC Barcelona en dag skulle vise sin interesse.

Han skulle nemlig være stor fan af klubben i privaten, og derfor har Barça mulighed for at hente ham til særlig pris på 60 millioner pund, svarende til mere end 515 millioner kroner.

Newcastle-fans kan dog ånde lettet op over, at der i øjeblikket ikke virker til at være planer fra Barcelonas side om at byde på talismanen grundet klubbens økonomiske vanskeligheder.

Medie: Barcelona har allerede planlagt sommertransfervinduet i 2024

Bruno Guimarães er i øjeblikket til landsholdssamling med Brasilien, hvor han senest startede inde i 1-1-kampen mod Venezuela i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P