Dansk Fodbold

Højlund har fået nyt rygnummer: Han sagde, jeg skulle have det

Det danske herrelandshold har fået en ny 9'er. Efter en årrække med Martin Braithwaite, har Rasmus Højlund nu overtaget nummeret og det med den tidligere ejers velsignelse.

Rasmus Højlund har overtaget nummer ni på landsholdet fra Martin Braithwaite.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund har allerede haft flere forskellige rygnumre på landsholdet.

I kampen mod Kasakhstan optrådte han igen i et nyt nummer, efter han tidligere blandt andet har spillet i nummer 11, som også er hans nummer i Manchester United.

Her var han iført nummer ni, der tidligere tilhørte Martin Braithwaite. Den mangeårige landsholds-9’er er dog ikke udtaget i denne omgang, og derfor har Højlund overtaget trøjen. Det er dog ikke uden den tidligere ejers velsignelse:

– Det har tidligere været Martins, og han sagde til mig sidst, at han syntes, jeg skulle til at have det fremadrettet. Det sætter jeg kæmpestor pris på. Martin er en kæmpe landsholdslegende, så det er en kæmpe ære at tage nummeret fra ham, siger United-angriberen til TV2 og fortsætter:

– Han sagde til mig, at så længe jeg bliver ved med at bombe, er det godt for mit image at have det nummer. Han ville egentlig gerne give mig hans nummer. Kæmpe respekt til ham.

Det blev ikke til nogen mål for Højlund i 3-1-sejren over Kasakhstan, men han får mulighed for at tage revanche tirsdag, når San Marino er modstanderen.

Kampen begynder klokken 20.45 og kan ses på TV2 og TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P