International Fodbold

Christian Eriksen: Det var en pligtsejr

Det danske landshold spillede sig på ingen måde ud, og for Christian Eriksen så var det vigtigste, at holdet vandt. Han kalder sejren en pligtsejr.

Christian Eriksen spillede en god kamp lørdag aften
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen satte selv flere afgørende fødder, da Danmark scorede tre gange lørdag aften.

Hans afleveringer åbnede det kasakhiske forsvar op ved flere lejligheder, men Eriksens gode pasninger til trods, så havde det danske landshold svært ved for alvor at folde sig ud.

Gæsterne stod godt på banen, og danskerne havde svært ved at få løst den kasakhiske knude. Det fortalte Christian Eriksen efter kampen til TV2s reportere.

– De presser ikke så højt, men de presser aggressivt. Jeg synes, vi spiller lidt langsomt i starten. Vi skal lige finde ud af, hvor vi står, og jeg synes det sidste kvarter af første halvleg, der har vi godt styr på dem, udtaler Christian Eriksen til TV2.

Danmark scorede to gange i slutningen af første halvleg, og Eriksen fortalte, at det gav selvtillid til det danske landshold, og målene medvirkede også, at Kasakhstan kom længere frem på banen.

Anden halvleg begyndte med en Eriksen genialitet, da han med en flot rundskæv fandt Robert Skov, som scorede til 3-0. Det krampagtige danske spil fortsatte i anden halvleg, og selvom gæsterne pyntede på resultatet, så var Eriksen tilfreds med udbyttet.

– Som Kasper Hjulmand også lige fik sagt, så var det en pligt sejr. Vi formåede at spille en pligtmæssig kamp, fortalte Christian Eriksen.

Det danske landshold spiller næste kamp mod San Marino tirsdag den 17. oktober på udebane.

Se målene fra kampen mellem Danmark og Kasakhstan øverst i artiklen.

Danmark tog vigtig sejr over Kasakhstan – á point i toppen af gruppe H

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P