Cheftræner vil hente FC Midtjylland-lejesvend permanent

Står det til Aberdeens cheftræner Barry Robson, så forbliver FC Midtjylland-lejesvenden Stefan Gartenmann Aberdeen-spiller efter sommeren 2024.

Aberdeen vil gøre Stefan Gartenmanns ophold i klubben permanent.
Foto: Andrew Milligan/AP/Ritzau Scanpix

Han er i første omgang blevet lejet ud for den resterende del af sæsonen.

Men noget tyder på, at skiftet til Aberdeen kan blive gjort permanent for FC Midtjyllands Stefan Gartenmann.

I hvert fald hvis det står til Aberdeens cheftræner Barry Robson, som ikke lægger skjul på, at han håber på at lande en længerevarende aftale med den danske midtstopper. Det fortæller han til The Press and Journal.

Til mediet fortæller Barry Robson, at han jagtede en aftale med Stefan Gartenmann i lang tid, før at det i sidste ende faldt på plads denne sommer.

– Ja, jeg jagtede Stefan i tre måneder. Vi jagtede Stefan og Richard (Jensen, red.) i en rum tid, før det hele faldt på plads. Vi brugte den tid, det krævede for at hente begge spillere, fortæller han og fortsætter:

– Bestyrelsen gav os den tid, vi havde brug for. Og det er jeg rigtig glad for. Nu er de her begge to, og forhåbentlig forbliver de Aberdeen-spillere i lang tid.

Stefan Gartenmann har siden sin ankomst til Aberdeen spillet sig ind som fast mand i startopstillingen. Her står han indtil videre noteret for syv kampe med ét enkelt mål til følge.

Gartenmanns lejekontrakt med Aberdeen udløber til sommer, hvorefter han i skrivende stund står til at vende tilbage til FC Midtjylland.

Her er han på kontrakt frem til sommeren 2025.

En frækkert: Lækker Højlund-detalje går viralt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P