Tidligere PSG-stjerne forklarer: Derfor valgte jeg ikke en anden klub i Europa

Marco Verratti skiftede dette efterår til Al-Arabi FC i Qatar. Han forklarer nu, hvorfor han valgte at forlade europæisk fodbold.

Marco Verratti forlod Europa, så han ikke skulle møde PSG.
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Marco Verratti sagde i september farvel og tak til Paris Saint-Germain.

I stedet gik turen til Qatar, hvor Al-Arabi FC nu har glæde af den 30-årige italieners kvaliteter på midtbanen.

Årsagen bag skiftet væk fra europæisk fodbold er dog hverken penge eller en sult efter at opleve en helt ny kultur. Det skal nok i højere grad ses som loyalitet overfor PSG.

I hvert fald fortæller Marco Verratti, at han ikke havde lyst til at møde sin tidligere arbejdsgiver i kamp.

– Jeg ville ikke skifte til et andet hold i Europa, hvor jeg kunne risikere at møde PSG. Jeg ville have, at PSG skulle være mit sidste hold.

– Jeg vil blive i Paris i hele mit liv. Min familie og mine børn er blevet der. Når jeg har fridage, tager jeg tilbage bare for at være i Paris, siger han ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano til franske L’Equipe.

Fire PSG-spillere suspenderet for homofobiske slagsange

Marco Verratti nåede 11 år i PSG, efter han kom til i 2012 fra italienske Pescara for 12 millioner euro.

Her blev det til ni franske mesterskaber og 416 kampe for Veratti i PSG-trøjen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P