Rekordstort overskud: Viborg præsenterer rekordregnskab Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
3F Superligaen

Rekordstort overskud: Viborg præsenterer rekordregnskab

Viborg FF har tirsdag præsenteret regnskab for 2022/2023, og der er tale om det største overskud i klubbens historie. Det skaber naturligvis glæde hos formand Morten Jensen.

Morten Jensen og Viborg FF præsenterer rekordstort overskud
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Viborg FF er tirsdag ude med regnskabet for sidste regnskabs år, og det må siges at gå godt i den midtjyske klub for tiden.

Godt nok tabte klubben seneste superligakamp knebent til Brøndby IF, men tager man et kig på finanserne, så er fortællingen anderledes.

Her har klubben nemlig lavet sit bedste resultat nogensinde, efter klubben spillede europæiske kampe i sidste sæson, og også har solgt Anton Gaeei i en rekordhandel. Og det er flot overskud, klubben præsenterer.

Således kan klubben præsentere en positivt resultat på 33,8 millioner kroner for sidste regnskabsår.

Og det er tilfredsstillende, lyder det i en pressemeddelelse fra direktør Morten Jensen.

– Det er selvfølgelig meget tilfredsstillende og et resultat, vi er meget stolte over. Jeg vil benytte anledningen til at takke alle ansatte og alle samarbejdspartnere, der hver især har bidraget positivt til dette årsregnskab, udtaler direktøren.

Officielt: FCK køber Achouri

Regnskabet kommer efter et godt sportsligt fodboldår i Viborg FF, hvor forretningen omkring Viborg også nød godt af de gode resultater på banen.

– Sportsligt har det været et fantastisk år, hvor vi kom tilbage i europæisk fodbold og samtidig præsterede godt i 3F Superligaen. En vigtig del af en stærk fodboldforretning er også at rekruttere dygtige spillere, udvikle dem og så skabe spillersalg, og det er vi også lykkedes godt med, hvilket også har haft positiv indvirkning på årets resultat, fortæller Morten Jensen.

Viborg FF meddeler, at klubben regner med et overskud i det kommende regnskabsår på omkring 20 til 25 millioner kroner.

Officielt: Viborg sælger profil til storklub

Mest læste

Notifications

Notifikationer