Sevilla har ny cheftræner på plads
Det bliver Diego Alonso, der skal forsøge at få Sevilla ud af den nuværende krise.

For to dage siden fik José Luis Mendilibar sparket i Sevilla.
Den 62-årige spanier nåede at være klubbens cheftræner i et halvt år, og efterlod Sevilla på en skuffende 14. plads i LaLiga.
Tirsdag har Sevilla nu fundet afløseren, og valget er her faldet på Diego Alonso.
Den 48-årige uruguayaner stoppede som landstræner i sit hjemland tidligere på året.
Han har også gjort sig som cheftræner i klubber som Inter Miami og Pachuca.
Den nyslåede Sevilla-træner får sig noget af en ilddåb, da næste modstander hedder Real Madrid lørdag den 21. oktober.
Tre dage senere skal man så forsøge at bide skeer med Arsenal i Champions League.
Sevilla












