NordicBet Ligaen

Bombe i AaB: Kristoffer Pallesen stopper

Tirsdag formiddag er der kommet lidt af en bombe fra NordicBet Liga-klubben AaB.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han stopper som spiller, men han er ikke færdig i klubben.

33-årige Kristoffer Pallesen har valgt at indstille sin aktive karriere som følge af den skade, han pådrog sig i kampen mod AC Horsens i maj.

Nu fortsætter den jurauddannede back i stedet i AaB’s administration som juridisk rådgiver.

– Det har været en meget svær beslutning, som har krævet enormt mange overvejelser. Det der særligt har gjort beslutningen svær er, at så utroligt mange mennesker har støttet mig og investeret tid i at få mig tilbage til banen. I den henseende vil jeg gerne sige tusind tak til min familie, klubben, AaB’s sundhedsstab, spillere, trænere og ikke mindst vores fans for den fantastiske opbakning.

– Jeg er vidende om, at en tilbagevenden vil være forbundet med risici, og derfor er jeg kommet til den konklusion, at fornuften må sejre, og det derfor er nødvendigt at stoppe min fodboldkarriere. Jeg er glad og stolt over at have repræsenteret AaB og trøster mig med, at jeg stopper som AaB-spiller, og at jeg fortsat kommer til at have min daglige gang på anlægget på Hornevej, lyder det fra Kristoffer Pallesen.

Pallesen er rutineret i nedrykningskamp: Vi skal undgå katastrofetankerne

Kristoffer Pallesen kom til AaB fra Viborg i sommeren 2017, og siden er det blevet til 180 officielle kampe i den rød-hvide AaB-trikot.

Tidligere har har højrebacken spillet i Aarhus-klubben Skovbakken samt hos NordicBet Liga-konkurrenterne fra Hobro.

I AaB ærgrer de sig selvsagt over karrierestopet, der kommer et år før Pallesen havde kontraktudløb. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget.

– Kristoffer har med en altid dedikeret indsats leveret en flot bidrag for AaB gennem de seneste seks år, og både på og uden for banen har han til enhver tid været en værdig repræsentant for vores klub.

– Naturligvis er det ulykkeligt, at fodboldkarrieren slutter på denne måde, og Kristoffer vil være stærkt savnet i truppen, hvor han med sin professionelle optræden altid har sat holdet over sig selv.

– Samtidig glæder vi os over, at Kristoffer har takket ja til at bringe sine kompetencer i spil på anden vis i AaB, og vi ser meget frem til det nye samarbejde, siger Ole Jan Kappmeier.

Kristoffer Pallesen overrev sin akillessene forud for AaB sidste fire kampe i Superligaen i sidste sæson, og det er altså den skade, der nu betyder, at støvlerne bliver lagt på hylden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P