Medie: Tidligere Premier League-profiler flygtet fra Israel
Lørdag morgen brød voldsomme krigshandlinger ud i Israel, da den militante grupper Hamas angreb flere steder i Israel. To tidligere Premier League-profiler er evakueret fra landet, melder engelsk avis.
Det er voldsomme billeder, der er kommet ud fra Israel det seneste døgn.
De mange bomber og raketter har også haft konsekvenser på fodboldsiden, hvor den israelske storklub Maccabi Tel Avivs manager Robbie Keane og hans assistent Rory Delap er flygtet fra landet.
De to tidligere Premier League-spillere har ifølge engelske Daily Mail gemt sig i et beskyttelsesrum, siden angrebene blev indledt, men nu er de flygtet fra landet.
Avisen mener at vide, at Keane og Delap nu er i Grækenland på sikker afstand fra bomberne.
43-årige Robbie Keane blev ansat i Maccabi Tel Aviv i sommer, og hans kone re-postede et opslag på Instagram, hvor hun skrev ‘pas på jer selv allesammen, jeg beder for jer alle’.
Officielt: FC Midtjylland henter angriber i Israel