To udskiftninger på U21-landsholdet: OB’er og AaB’er kaldt ind
U21-landstræner Steffen Højer har været nødsaget til at foretage to udskiftninger på det danske U21-landshold, hvilket har givet plads til en spiller fra OB og en spiller fra AaB.
Elias Jelert er blevet kaldt op til A-landsholdet, og U21-landstræner Steffen Højer har dermed måttet finde sig en ny højreback.
Det har vist sig at være en særlig god nyhed for OB’s Gustav Grubbe, som tager over for Elias Jelert på U21-landsholdet.
Det oplyser DBU på det sociale medie X lørdag.
Foruden Elias Jelert må Steffen Højer også se bort fra en af holdets allerstørste profiler.
Således har Maurits Kjærgaard pådraget sin en mindre skade og er derfor ikke med i denne omgang.
RB Salzburg-danskeren er en af de mest rutinerede spillere på U21-landsholdet, hvor han har båret anførerbindet ved flere lejligheder.
Hans erstatning er blevet fundet i NordicBet Ligaen, hvor AaB’s Oliver Ross har fået chancen.
Skuffet Jelert taler ud: Kritikken har været fair – kostede os sejrenDet danske U21-landshold møder den 17. oktober Tjekkiet på udebane i EM-kvalifikationen.