Så er det på plads: Schmeichel førstemålmand i Anderlecht
Hvorvidt Kasper Schmeichel skulle være første- eller andenvalg i Anderlechts mål i denne sæson er nu på plads. Det slår klubbens cheftræner, Brian, Riemer, fast.
Da Kasper Schmeichel skiftede til Anderlecht var der tvivl om, den danske målmand ville blive førstevalget i den belgiske klub.
Efter landsholdsmålmanden sad over i første opgør grundet en skade, har Schmeichel vogtet målet i Anderlechts seneste to kampe.
Forud for weekendens kamp mod KV Mechelen afslører Anderlechts danske cheftræner, Brian Riemer, at Schmeichel er klubbens nye førstevalg.
– Kasper er blevet valgt som førstemålmand. Han spillede de sidste to kampe, og han vil også stå imod Mechelen.
– Jeg har faktisk ikke snakket med Maxime Dupé omkring det, men fodboldspillere er ikke dumme. Maxime forstod allerede situationen, siger Brian Riemer til Het Nieuwsblad.
Anderlecht ligger efter de første ni kampe nummer tre i den belgiske Jupiler League.
Lørdag møder Kasper Schmeichel og resten af det belgiske mandskab KV Mechelen hjemme på Lotto Park.