3F Superligaen

Medie: FCM kan se frem til guldregn – tidligere spiller på blokken i Real Madrid

Ousmane Diomande kan være på vej til at skifte fra Sporting CP til Real Madrid, hvilket vil forgylde FC Midtjylland.

Ousmane Diomande kan være på vej til Real Madrid, hvilket vil sende mange penge til FCM
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Han nåede aldrig at få et eneste minut for FC Midtjylland, men alligevel kan klubben tjene kæmpestort på ham.

Ousmane Diomande skiftede i januar måned til Sporting CP fra FC Midtjylland, efter han havde imponeret stort på et lejeophold hos CD Mafra.

Skiftet stod efter sigende Sporting i omtrent 55 millioner kroner, men kan ende med at løbe op i 95 millioner kroner. Oveni det fik Ulvene også indskrevet en videresalgsklausul i ivorianerens kontrakt, så FCM angiveligt får 20 procent af et fremtidigt skifte.

Det kan ende med at blive det bedste Claus Steinlein og co. har gjort i nyere tid.

Nu skriver Tipsbladet, at det portugisiske medie Record mener at vide, at selveste Real Madrid er interesseret i 19-årige Diomande, hvor de skulle være parate til at betale rigtig mange penge for ham.

I sommerens transfervindue fik Arsenal afvist et bud på selv samme Diomande, da de ‘kun’ smed omkring 250 millioner på bordet for ham, mens Sporting ønskede 600 millioner, som spillerens frikøbsklausul lyder på.

Mediet skriver ikke, om Real Madrid er klar til at udløse frikøbsklausulen, men de mener at vide, at den spanske kongeklub vil toppe det bud med adskillige millioner.

Dermed kan det snart regne med millioner af kroner på Heden, såfremt et skifte bliver aktuelt.

Record skriver dog også, at Ousmane Diomande ikke er den eneste spiller, Real Madrid har kikkerten rettet mod. De skulle også være lune på Leny Yoro fra Lille, Giorgio Scalvini fra Atalanta og den billige model, der er Jacobo Ramón fra klubbens egen ungdomsafdeling.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P