Klubben bekræfter: Esben Hansen stopper i Sønderjyske
Esben Hansen stopper som sportsdirektør i Sønderjyske, når hans kontrakt udløber i november. Det skriver klubben på sin hjemmeside tirsdag.
Kontrakten med den 42-årige sportsdirektør udløber 30. november, og parterne forlænger ikke aftalen. Det skriver Sønderjyske tirsdag i en pressemeddelelse.
Sønderjyske har forsøgt at reducere sine omkostninger, siden nye lokale kræfter overtog klubben i 2022. Og partnere har ikke kunne nå til enighed omkring vilkårene for en ny kontrakt.
Direktør i Sønderjyske Fodbold, Markus Kristoffer Hansen, takker Esben Hansen for hans to år i klubben.
– Esben Hansen har ydet en kompetent indsats for Sønderjyske Fodbold igennem to år, og han har været med til at bringe klubben til et bedre sted nu sammenlignet med situationen for to år siden. Vi takker ham for en dedikeret indsats og ønsker ham al mulig held og lykke på sin videre færd, siger Markus Kristoffer Hansen.
Den afgående sportsdirektør accepterer, at partner ikke har kunne finde frem til en fælles løsning.
Esben Hansen om nye SønderjyskE-ejere: Ambitionerne er tårnhøje– Det har været en spændende tid i Sønderjyske Fodbold, og jeg forlader en klub, der er i god gænge. Vi kunne ikke nå til enighed om en kontraktforlængelse, og det er et helt fair vilkår, som jeg accepterer, og vi skilles i bedste ånd, fortæller falstringen.
– Jeg vil dog komme til at savne de mange gode mennesker i og omkring klubben, og jeg ønsker dem og Sønderjyske Fodbold alt det bedste i fremtiden, slutter Esben Hansen.
Nordic Bet Liga-klubben melder desuden, at de forventer at præsentere en ny sportsdirektør inden den 30. november.
Sønderjyske øger afstanden med sikker sejr over oprykkere