Hermansen var skyld i mål – træner tror det kommer til at ske igen
Mads Hermansen og Leicester vandt søndag over Blackburn med 4-1, men danskeren var slemt impliceret i Blackburns mål, og det blev påpeget af manager Enzo Maresca efterfølgende.
Enzo Maresca og Leicester City vil gerne spille bolden ud bagfra.
Det sætter nogle krav til Mads Hermansen i Leicester-målet, men danskeren er normalt kendt for at være ganske habil med fødderne.
Søndag kom Hermansen dog i negativt fokus, da han på et målspark forsøgte at spille en presset Harry Winks, som ikke fik fat i bolden. Det gjorde i stedet en Blackburn-spiller, og få sekunder senere lå bolden bag Hermansen.
Og det var en forkert beslutning af Mads Hermansen, forklarede manager Maresca efterfølgende.
– Hvad angår målsparket, så mistede vi selvtillid, nok på grund af måden vi indkasserede målet på, udtalte Maresca efter kampen ifølge Leicester Mercury.
Leicester-træner ser Hermansen som vigtig brik i opspillet– Ved målet, er fejlen fra Mads ikke, at han spiller. Han skal spille. Han skulle bare ikke have spillet Harry (Winks, red.) Han skulle have taget en anden beslutning.
Enzo Maresca anerkender, at det er forbundet med stor risiko at spille ud fra målmanden, og derfor er det nok ikke sidste gang, at sådan en situation finder sted.
– Det kommer til at ske igen, uden tvivl. Kigger du på Brighton, så har de indkasseret på samme måde. Sidste år var det Manchester City.
– Hvis du gerne vil spille ud bagfra, er du nødt til at tage de chancer, så det er ligegyldigt, vi fortsætter med det, fortalte Hermansens manager.
Hermansen og Leicester – med Jannik Vestergaard på banen – vandt kampen 1-4 og ligger nummer 1 i Championship.
Video: Se Mads Hermansens vilde redning i vigtig sejr