Efter nederlag til Arsenal – Thomas Frank skyder med skarpt
Brentford tabte onsdag hjemme i Carabao Cup til bysbørnene fra Arsenal FC, og det var ikke et fair resultat, mente Brentford-manager, Thomas Frank.
Brentford har kun vundet en enkelt kamp i Premier League i denne sæson, og onsdag aften røg de også ud af Carabao Cup.
Brentford mødte hjemme Arsenal FC, og selvom danskerklubben kom tidligt bagud, så producerede de flere store chancer. Blandt andet et forsøg, der blev reddet på stregen i de døende minutter.
Og 0-1 var ikke et retvisende resultat, lød det til fra Brentfords danske træner Thomas Frank efter kampen.
– Indsatsen var god i første halvleg og fremragende i anden halvleg, fortalte Frank, der kaldte Arsenal decideret heldige.
– Jeg synes Arsenal er meget heldige med at slippe af sted med sjren med de chancer, vi kreerer i anden halvleg.
Mål og Highlights: Everton tager første sejr i sæsonen – skuffende for BrentfordNederlaget var et slag i maven på Brentford, der også tabte seneste hjemmekamp i Premier League, men Frank vælger stadig at se lyst på tingene.
– Det er svært at sluge, at vi ikke fik noget med fra kampen, men i morgen – med vores 24-timers regel – er jeg ikke så skuffet. Vi er nødt til at se på de positive ting og komme videre, fortalte den danske træner.
Brentford får mulighed for oprejsning på søndag, hvor London-klubben spiller på udebane mod Nottingham Forrest.
Medie: Brentford og Thomas Frank vil have brandvarm dansker