Erik ten Hag hylder nyindkøbte efter Palace-sejr: De kan og vil bidrage

Erik ten Hag er mere end tilfreds med præstationen fra de to nyindkøbte spillere ovenpå tirsdagens sejr over Crystal Palace.

Erik ten Hag hylder to af de nye indkøb efter tirsdagens Carabao Cup sejr.
Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Der har været nok at snakke om i Manchester United.

Dårlige resultater, spillere, der er ude i kulden, og skader har plaget Uniteds sæsonstart, hvor man i Premier League indtager niendepladsen efter seks kampe.

Manchester Uniteds cheftræner, Erik ten Hag, mener dog, at sejren over Burnley var et vendepunkt i en ellers kriseramt start på sæsonen for ‘The Reds Devils’

Og det kan han måske have ret i. I hvert fald slog United Crystal Palace sikkert i Carabao Cup tirsdag aften, og her hyldede ten Hag især to spillere, der kom til klubben denne sommer.

– Han spillede rigtig godt. Jeg er sikker på, at når han er helt integreret, vil han spille meget bedre. Han er først lige kommet i gang i United, sagde Erik ten Hag ifølge Manchester Evening News om Mason Mount, der fik noteret sig for et oplæg i kampen.

Den anden spiller fik sin første kamp på Old Trafford tirsdag mod Palace, og ham var der også store roser til fra United-bossen.

Følg Campo på Facebook

– Sofyan (Amrabat, red.) er en spiller, der kan spiller der, hvor holdet har brug for ham, og det er en af grundene til, at vi hentede ham. Han kan spille mange forskellige positioner på banen.

Erik ten Hag mener, at de mange skader i United har afbrudt processen en smule, men han ser klart, at Mount, Amrabat og de andre spillere kan og vil bidrage til klubben.

Efter 12 år i United stoppede han i klubben denne sommer – nu starter ny rejse i fodboldverdenen

Manchester United skal igen i aktion lørdag den 30. september, hvor de igen møder Crystal Palace på Old Trafford – dog i Premier League denne gang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P