Medie: Tiden er inde – Kasper Hjulmand vil give landsholdsdebut til ung udenlandsdansker
Der kan meget vel være et nyt ansigt i landholdstruppen, når Kasper Hjulmands drenge samles i midten af oktober for at spille EM-kvalifikationsopgør mod Kasakhstan og San Marino.
Når de danske drenge samles under landstræner Kasper Hjulmands vinger igen i oktober, så kan det blive med en ny spiller i truppen.
Sådan lyder meldingen mandag fra Sky Sports.
Mediet er kommet i besiddelse af nogle oplysninger om den kommende danske landsholdssamling. Herpå beretter mediet, at alt tyder på, at Hjulmand har planer om at hive en ung spiller op fra det danske U21-landshold og give ham de første minutter på A-landsholdet.
Nærmere bestemt så mener mediet at vide, at tiden nu er inde til, at Kasper Hjulmand vil give den 22-årige Celtic-profil, Matt O’Riley, debut for det danske landshold.
– Danmark overvejer seriøst at give Matt O’Riley sin første seniorindkaldelse til oktober-landskampene. Den unge Celtic-midt har fået endnu en fremragende start på sæsonen og var banens bedste spiller i Celtics indledende Champions League-gruppekamp mod Feyenoord.
– O’Riley overgår i øjeblikket sine konkurrenter om en plads på Danmarks midtbane. O’Riley har flere mål, assists, skud og afleveringer end Christian Eriksen, Thomas Delaney, Phillip Billing, Mathias Jensen og Christian Nørgaard hidtil i denne sæson, mens han også har flest vundne bolde, skriver Sky Sports.
Medie: Delaney har brækket kravebenetNæste landsholdssamling for det danske herrelandshold finder sted i midt-oktober, hvor to opgør i EM-kvalifikationen skal afvikles.
Her møder Danmark i første omgang Kasakhstan på hjemmebane, mens turen efterfølgende går til San Marino. Kampene spilles henholdsvis den 14.- og 17. oktober.
Om Matt O’Riley bliver en del må tiden vise. Kasper Hjulmand har fortsat en uges tid til at gøre sig tanker om, hvem der skal udtages. Hjulmand udtager truppen til den kommende landsholdssamling tirsdag den 3. oktober klokken 13:00.