3F Superligaen

Medie: Brøndby har været på besøg – jagter fransk stopper med stor frikøbsklausul

Brøndby IF har aflagt besøg i Portugal, hvor klubben øjner en ung fransk stopper. Han bliver dog angiveligt ikke billig for de blå-gule.

Brøndbys logo
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tre Superliga-klubber bejler Marvin Elimbi.

Sådan lød meldingen i løbet af den forgangne uge, hvor Tipsbladet kunne berette, at Brøndby IF, FC Nordsjælland og Viborg FF skulle have øjnene rettet mod den 20-årige Torreense-stopper.

Her fremgik det blandt andet, at der skulle være konkret interesse og dialog om mulige aftaler. Derudover forlød det, at repræsentanter fra FC Nordsjælland snarest ville tage turen til det portugisiske for at se nærmere på Marvin Elimbi.

Noget tyder dog på, at en af de andre danske bejlere er kommet den seneste sæsons Superliga-sølvvindere i forekøbet.

Ifølge Record har repræsentanter fra Brøndby IF nemlig allerede været en tur forbi Torreense for at se nærmere på Marvin Elimbi.

Mediet beretter, at Brøndby-repræsentanterne slog et smut forbi det portugisiske tilbage i starten af september måned – nærmere bestemt den 3. september.

Her overværede de kampen mellem Torreense og Oliveirense, hvor Marvin Elimbi fik fuld spilletid.

Ifølge mediets oplysninger så skulle interessen fra Brøndby IF stadig være intakt.

Om det bliver Brøndby IF, FC Nordsjælland, Viborg FF eller en helt fjerde klub, der ender ud med at løbe med Marvin Elimbi må tiden vise. Sikkert er det dog ifølge mediet, at det ikke bliver billigt.

Marvin Elimbi er nemlig angiveligt blevet udstyret med en frikøbsklausul i forbindelse med sit skifte til Torreense fra Strasbourg denne sommer. Frikøbsklausulen skulle lyde på 5 millioner euro – svarende til omkring 37 millioner danske kroner.

Medie: Brøndby-fans smed rotter under derby

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P