Syv danskere i aktion, da Schmeichel fik debut i belgisk topbrag – to scorede og to blev skadet

Et vaskeægte danskeropgør fandt sted mellem Anderlecht og Club Brugge søndag aften, hvor mange af de rød-hvide fik store roller.

Hele syv danskere var i aktion, da Anderlecht og Club Brugge delte i belgisk topbrag.
Laurie Dieffembacq/AFP/Ritzau Scanpix

Et vaskeægte danskeropgør løb af stablen i Belgien søndag aften.

Hele syv spillere med dansk pas kom i aktion, da Anderlecht, med Brian Riemer ved roret, og Club Brugge spillede 1-1 i Jupiler Pro League.

Her fik den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel debut for Anderlecht, men det var altså en anden dansker, der i første omgang stjal showet.

Anderlechts Kasper Dolberg stod for kampens første mål efter 40 minutter, men den blonde dansker måtte lade sig udskifte tre minutter senere, da han pådrog sig en skade.

Thomas Delaney startede for Anderlecht ligeså, men i første halvlegs tillægstid blev han også skadet og måtte gå fra banen.

I anden halvleg kom endnu en dansker på måltavlen, da Andreas Skov Olsen udlignede til 1-1 på oplæg fra en anden dansker – nemlig Philip Zinckernagel.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Efter 67 minutter blev netop Zinckernagel skiftet ud til fordel for Casper Nielsen, og Skov Olsen lod sig også udskifte efter 76 minutters spilletid.

I samme omgang kom Anders Dreyer ind for Anderlecht, men han nåede ikke at sætte sit præg på kampen, der endte med de to dansker-scoringer som de eneste.

Jesper Sørensen efter nederlag mod FCK: Målet er at dominere mod dem i 90 minutter

Anderlecht indtager nu førstepladsen med 15 point, mens Club Brugge er lige i hælene med 13 point – dog har Anderlecht spillet en kamp mere end Brugge.

Du kan se stillingerne fra alle de store ligaer i Europa ved at klikke HER.

Se Andreas Skov Olsens mål herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P