Premier League

Pochettino afviser Tuchel-sammenligning: Ikke et færdigt projekt

På trods af massive investeringer i truppen og et trænerskifter i sommeren, ligger storsatsende Chelsea på 12. pladsen i Premier League. Mauricio Pochettino er dog ikke bekymret for sit job.

Soccer Football - Premier League - AFC Bournemouth v Chelsea - Vitality Stadium, Bournemouth, Britain - September 17, 2023 Chelsea manager Mauricio Pochettino before the match REUTERS/Ian Walton NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/LEAGUE LOGOS OR 'LIVE' SERVICES. ONLINE IN-MATCH USE LIMITED TO 45 IMAGES, NO VIDEO EMULATION.NO USE IN BETTING, GAMES OR SINGLE CLUB/LEAGUE/PLAYER PUBLICATIONS.

For godt og vel ét år siden, blev Thomas Tuchel fyret som Chelsea-træner.

Tyskeren havde ellers vundet Champions League-trofæet i 2021, men en dårlig sæsonstart betød, at han fik sparket af den nye ejer, Todd Boehly.

Siden da har fire forskellige trænere stået på sidelinjen for klubben. Senest er det Mauricio Pochettino, der ligesom Tuchel, har fået alt andet end en optimal start på sæsonen.

I skrivende stund befinder Chelsea sig på en 14. plads i Premier League efter fem kampe, og det har fået flere til at spekulere i, om argentineren er den rigtige mand til jobbet.

Selv er han dog ikke i tvivl, og Pochettino afviser, at han er i samme situation, som Thomas Tuchel var for et år siden:

– Thomas ankom til et andet projekt. Det var allerede opbygget. Vi ankom til et projekt, hvor de principielle retningslinjer var under forandring. Det er derfor, det er anderledes, siger han til Football London.

Pochettino om skadeshelvede i Chelsea: Det er ikke lægestabens skyld

Utålmodigheden blandt Chelseas fans skyldes i høj grad, at Chelsea i sommeren alene har brugt hele 267 millioner euro ifølge Transfermarkt på spillere. Det svarer til lige knap to milliarder kroner.

Men det store udlæg ændrer alligevel ikke på, at Chelsea er et fremtidprojekt, forklarer Pochettino:

– Vi er nødt til at acceptere, at det er et projekt, en idé, men vi kommer utvivlsomt til at bygge noget til fremtiden. Det er vigtigt med tid. Udefra er det svært at se forbedringerne, men indefra set går det godt. Vi bygger en stærk institution og resultaterne kommer helt sikkert til at blive, som vi ønsker.

Chelsea møder søndag eftermiddag Aston Villa i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P