3F Superligaen

Klublegender på bænken: “Mesterskabet blev afgjort i de her kampe”

Brøndby IF og F.C. København spiller søndag sæsonens første derby. Og for assistenttrænerne på de to hold, så er det stadig en speciel kamp.

3F Superligakampen mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion i Brøndby, søndag den 7. marts 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Martin Retov og Hjalte Bo Nørgaard var toneangivende midtbanespillere hos Brøndby IF og F.C. København back-in-the-days.

Tilbage i 00’erne var begge hold kontinuerligt med helt fremme i kampen om mesterskaberne. Her befinder F.C. København stadig, mens det er gået mere ned ad bakke for Brøndby siden da.

Men nu dufter det igen af gamle dage. For Brøndby ligger igen helt med fremme i topstriden, og kan med en sejr søndag endda gå forbi F.C. København på førstepladsen.

Og det får de to klublegender til at mindes de gode gamle dage.

– Dengang vi var på toppen, der var det de her kampe, der afgjorde mesterskabet. Og så er det klart, så er vi jo rykket lidt fra Brøndby, indleder Hjalte Bo Nørgaard, assistent i FCK, og fortsætter.

– Nu er Brøndby, hvor de gerne vil være, så selve kampen betyder enormt meget for spiller, træner, tilskuere og selvforståelse for begge klubber. Så der er rigtig meget på spil, slutter Nørgaard.

Brøndby kommer med fem sejre i de sidste fem kampe, og er atter tilbage i toppen af Superligaen. Sådan var det også, da Martin Retov spillede i klubben fra 2002 til 2008, og topholdselementet giver derbyet det sidste pift, fortæller Brøndby-assistenten.

– Det er super skønt. Det giver lige det der ekstra krydderi på de her kampe. Som vi selv oplevede dengang, så var det jo ofte det, der afgjorde om man blev nummer et eller to – som vi næsten altid lå den gang, fortæller 44-årige Retov.

– Det er fedt for os, vi igen kan konkurrere lidt med F.C. København, slutter Brøndbys assistenttræner.

Det er ikke kun i Brøndby, at der er storkamp. Rundt om i Europa spilles der søndag store opgør. Få overblikket over dem alle her.

Se startopstillingerne i derbyet: Heggheim starter inde

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P