Premier League

Medie: Ødegaard scorer stor lønstigning – så meget tjener nordmanden i Arsenal

Den norske Premier Leagur-stjerne, Martin Ødegaard, har underskrevet en ny kontrakt i Arsenal, der gør ham til den højest betalte spiller i truppen.

Martin Ødegaard får stor lønstigning i Arsenal
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Martin Ødegaard fortsætter karrieren i Arsenal.

Det stod klart tidligere fredag, hvor parterne kunne fortælle, at man var nået til enighed om en aftale frem til sommeren 2028.

En nyhed der vækker glæde hos Arsenal, som altså kan se frem til flere store præstationer fra den 24-årige nordmand. Det vækker også glæde hos nordmanden selv, der er begejstret over at fortsætte i klubben, som han blandt andet kalder for ‘sit hjem’.

Men det er ikke det eneste, som Martin Ødegaard kan glæde sig over ved kontraktforlængelsen. Med underskriften på den nye kontrakt i Arsenal har Ødegaard nemlig sikret sig en ordentlig lønstigning.

Britiske Daily Mail beretter således fredag, at Martin Ødegaard har sikret sig en ny løn, der skulle være mere end fordoblet, set i forhold til hvad han har tjent i Arsenal hidtil.

Mediet oplyser, at Martin Ødegaard frem til i dag fik en løn på 120.000 pund ugentligt – svarende til i omegnen af 1 million danske kroner. Dette beløb er ny steget, så det fremover lyder på lidt over 300.000 pund, hvilket svarer til mere end 2,6 millioner kroner om ugen.

Samtidig oplyser mediet, at den klækkelige løn, som Martin Ødegaard nu modtager, gør nordmanden til den bedst betalte spiller i Arsenal.

Medie: Arsenal-ejer strides med FIFA – ultilfredshed med VM-aftale

Martin Ødegaard skiftede til Arsenal fra Real Madrid tilbage i sommeren 2021 efter en vellykket lejeaftale for halvsæsonen forinden.

I alt står den 24-årige midtbane-profil noteret for 112 kampe i Arsenal-trøjen med 27 mål og 15 assists til følge. Tal der potentielt vil stige denne søndag klokken 15:00, når Arsenal møder rivalerne fra Tottenham i Premier League. Et opgør der kan følges direkte på See og Viaplay.

Se en række af nordmandens gode Premier League-momenter for Arsenal i videoen herunder

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P