Medie: Kriseramte Everton låner penge af mulig ny ejer Foto: Molly Darlington/Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League

Medie: Kriseramte Everton låner penge af mulig ny ejer

Krisen kradser i traditionsklubben Everton. For midt i stadionbyggeriet kniber det alvorligt med pointene i Premier League.

Everton har lånt penge af en mulig investor i klubben.
Foto: Molly Darlington/Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

I Everton har de brug for point, men de har også brug for penge.

Liverpool-klubben er havnet i en lidt penibel situation. For mens Sean Dyches’ tropper kæmper alvorligt med tingene på banen, så ser det også stramt ud for klubben udenfor banen.

På havnen i Liverpool er Everton ved at bygge sit nye stadion på Bramley-Moore Dock, og det skal efter planen åbne i 2024. Det nye stadion kræver penge, og det er efter sigende blevet lidt en mangelvare hos Everton-ejer Farhad Moshiri.

Nu lader det dog til, at der er en hjælpende hånd på vej, for ifølge The Athletic har Everton modtaget et lån fra 777 - en amerikansk kapitalfond, der allerede er igang med at forhandle et køb af Everton med den nuværende ejer.

Regler i Premier League gør dog, at 777 ikke kan investere direkte i klubben, før handlen er gået endegyldigt igennem og har modtaget grønt lys fra alle de rette instanser.

Mål og Highlights: Trossard-perle forværrede Everton-krisen

Derfor er der i første omgang tale om et lån på flere millioner engelske pund, der skal adressere Evertons øjeblikkelige behov for finansering af stadionprojektet.

Den nuværende Everton-ejer, engelsk-iranske Farhad Moshiri, har allerede en aftale på plads med 777, som overtager de 94,1 procent, som han lige nu ejer.

Everton får nye ejere: Amerikanere med flere klubber i forvejen

Moshiri har tidligere ejet en minoritet i Arsenal, men den solgte han i februar 2016 til sin forretningspartner for at rejse kapital til at købe sig ind i Everton. Det køb gik igennem senere samme måned, hvor han blev indehaver af 49,9 procent af aktierne i klubben - en andel han i januar 2022 øgede til de nuværende 94,1 procent.

777 er foruden det kommende ejerskab i Everton aktieindehaver i flere klubber verden over, herunder italienske Genoa, brasilianske Vasco da Gama, tyske Hertha Berlin, belgiske Standard Liege, serbiske Røde Stjerne, spanske Sevilla og australske Melbourne Victory.

Mest læste

Notifications

Notifikationer