Premier League

Afsløret LIVE på Skysports: Thomas Franks søn havde finger med i Eriksen-handel

Brentford hentede i forrige sæson Christian Eriksen til klubben, og nu afslører Thomas Frank på Sky Sports, at hans egen søn var den første til at se muligheden.

Thomas Frank afslører, at hans egen søn påvirkede Christian Eriksen handlen
Foto: Ritzau / Scanpix / REUTERS/Scott Heppell

Christian Eriksen fik i januar 2022 en kontrakt med Brentford.

Det var danskerens første kontrakt, efter at han faldt om med hjertestop ved EM i 2021.

Dengang var matchet perfekt, og Eriksen fik spilletid i Premier League hele foråret, hvorefter han skiftede til Manchester United.

I et interview på Sky Sports med Jamie Carragher afslørede Thomas Frank, at han rent faktisk ikke var alene om at se fordelene ved at hente Christian Eriksen til Brentford FC.

Hjemme i privaten fik den tidligere Brøndby-cheftræner nemlig hjælp af sin søn, der flere gange prikkede til sin far.

Det var din søn, der hentede Christian Eriksen til klubben, var det ikke?

– Aarhh… jooo. Vi er nødt til at give ham lidt anerkendelse. Han prikkede til mig i oktober: “Ring til Eriksen, far.”

– Jeg sagde, lad os lige vente lidt. Men han prikkede til mig igen i december, og så diskuterede vi det i klubben, og så ringede jeg til ham. Jeg var glad for, at han endte med at komme til Brentford, og det er en god historie, sagde Thomas Frank på den engelske tv-kanal.

Christian Eriksen nåede at spille 11 Premier League-kampe i foråret 2022, hvor han scorede et enkelt mål.

Du kan se interviewet med Jamie Carragher her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P