United bekræfter: Profil ude i længere tid – risikerer at misse FCK
Aaron Wan-Bissaka er henvist til genoptræning, og han bliver næppe klar lige foreløbigt.
Aaron Wan-Bissaka er skadet.
Det bekræfter Manchester United på sin hjemmeside mandag.
Skaden opstod til sidst i lørdagens 1-3-nederlag hjemme mod Brighton, og Wan-Bissaka kan nu se frem til en længere periode på sidelinjen.
Aaron Wan-Bissaka blev først skiftet på banen i det 85. minut mod Brighton, da han i ugen op til kampen kæmpede med sygdom – han har ellers spillet fra start i Manchester Uniteds øvrige kampe.
Alligevel nåede han at blive ramt af en skade i baglåret i løbet af sine få minutter på banen.
Manchester United oplyser, at der skal foretages yderligere undersøgelser, før man kan sætte en præcis tidshorisont på skadesforløbet.
Det forventes dog, at det kommer til at tage flere uger.
Højlund skulle kun bruge en halv time: Sæsonens hurtigste Manchester United-spillerIfølge The Athletic kan skaden meget vel ende med at holde Wan-Bissaka ude i helt op til to måneder.
Viser det sig at være tilfældet, går han dermed glip af begge kampene mod F.C. København i Champions League-gruppespillet.
De mødes første gang den 24. oktober på Old Trafford, inden de mødes igen i Parken den 8. november.