Mæhle-scoring ødelagde Winds bundesligarekord
Joakim Mæhle scorede lørdag sit første mål for Wolfsburg, men scoringen ødelagde den rekord, som Jonas Wind ellers havde en god chance for at tage.
Jonas Wind har allerede sat sig på rekorden, men han må dele den.
Den danske angriber scorede begge Wolfsburgs mål i 2-0-sejren over Heidenheim i sæsonåbneren, og det samme var tilfældet i 1-2-sejren over FC Köln i Bundesligaens anden runde.
I tredje runde assisterede han Tiago Tomás’ scoring i 3-1-nederlaget til Hoffenheim, men lørdag var han igen på pletten med den første scoring i 2-1-sejren over Union Berlin.
Den scoring betød, at Wind nu har scoret fem mål i Wolfsburgs første fire kampe, og det er ny rekord i Folkevogns-klubben.
Med assisten mod Hoffenheim har Wind tilmed været direkte involveret i alle Wolfsburgs første seks mål i sæsonen, og ifølge Kicker er det kun sket fire gange tidligere i Bundesligaens historie, siden man begyndte at tælle assist i 1988-89-sæsonen.
Rekorden kunne Wind altså have taget for sig selv, men desværre for ham var han ikke rigtigt involveret, da Joakim Mæhle efter et Wolfsburg-hjørnespark flugtede en clearing fra Frederik Rønnow ind bag selvsamme Rønnow i Wolfsburgs 2-1-sejr over Union Berlin lørdag.
Mæhles scoring kan du se i videoen over artiklen.
Mål og Highlights: Se Wind og Mæhle gøre det onde ved Union Berlin og RønnowSelvom Jonas Wind med sin suveræne sæsonstart har lagt både Harry Kane og Leverkusens Victor Boniface bag sig på Bundesligaens topscorerliste, så er danskeren langt fra førstepladsen.
Den har den nye Stuttgart-angriber, Serhou Guirassy, nemlig sat sig eftertrykkeligt på. Den 27-årige guineaner har scoret i alle Stuttgarts første fire kampe, og med i alt otte mål har han snittet et mål for hver 43. spilleminut.
Til sammenligning delte Niclas Füllkrug og Christopher Nkunku i sidste sæson Bundesligaens topscorertitel med hver 16 mål.
Jonas Winds to scoringer mod Heidenheim:
Jonas Winds to scoringer mod FC Köln:
Jonas Winds scoring mod Union Berlin: