Premier League

Pochettino bakker nye signings op: Zidane var heller ikke god i starten

Chelsea har denne sommer endnu engang hentet en masse nye spillere til klubben, og ifølge klubbens manager, Mauricio Pochettino, så skal man give dem tid.

Mauricio Pochettino på sidelinjen for Chelsea i Premier League.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix.

Chelsea har fået en dårlig start på Premier League-sæsonen, hvor det blot er blevet til fire point i de første fire kampe.

De dårlige resultater og det svingende spil for London-mandskabet skyldes ifølge mange fans og eksperter, at Chelsea endnu engang har fået særdeles aktive på transfermarkedet denne sommer.

Her er der kommet nye navne til som Nicolas Jackson, Christopher Nkunku, Moises Caicede og Romeo Lavia samt mange flere, mens der også har været gang i svingdøren, hvor etablerede spillere som Cesar Azpilicueta, Mason Mount og Hakim Ziyech har forladt klubben.

Fodboldverdenen er derfor ved at være utålmodig med Chelsea og deres transferstrategi, men ifølge klubbens egen manager, Mauricio Pochettino, så skal folk tage det med ro og vente i spænding.

– I Chelsea er forventningerne store. Når du kommer til Chelsea, som spiller eller træner, hvad forventer folk så af dig? At vinde, at løfte trofæer, at præstere og at score.

– Vi har selvfølgelig nu en trup, som er meget ung og nogle spillere, som er en stor investering for klubben. Det er ikke fair at sige “okay, nu har han ikke præsteret i en, to eller tre kampe”.

– Jeg bruger dette eksempel: Real Madrid betalte 70, 80 eller 100 millioner – jeg ved det ikke præcis – for en enkel spiller. Hans navn var Zinedine Zidane. Han var en fantastisk spiller, og efter seks måneder kunne du spørge Real Madrids fans, og de ville sige, “hvad er det for en spiller, vi har købt?”.

– Efter syv eller otte måneder begyndte han at præstere. Zinedine Zidane var 26-27 år. Så når du bringer en spiller ind på 18, 19, 20 eller 21, så vær forsigtig. De er ikke maskiner. De har brug for at falde på plads oven på alle de ting, som der er sket de sidste par måneder, siger Mauricio Pochettino til mediet Vavel.

Chelsea spiller søndag eftermiddag klokken 15.00 ude mod Bournemouth i Premier League, hvor “The Blues” skal forsøge at få vendt den dårlige sæsonstart.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P