LaLiga

Mason Greenwood debuterede i dramatisk Getafe-sejr

Mason Greenwood fik sine første officielle kampminutter i mere end halvandet år, da han debuterede i Getafes dramatiske sejr over Osasuna.

Getafe Logo

Mason Greenwood er tilbage på fodboldbanen.

Den kontroversielle engelske angriber fik sin officielle debut for sin nye klub, Getafe, da han blev skiftet ind til kampens sidste 13 minutter.

Det var samtidig første gang i mere end halvandet år, at Greenwood fik spilletid i en officiel kamp, efter han blev suspenderet af Manchester United i vinteren 2022 på grund af anklager om kærestevold.

Han kom ind på banen ved stillingen 2-2, efter han fra bænken kunne se Getafe smide en 1-0-føring i første halvleg og en 2-1-føring i anden halvleg.

Kort efter han kom på banen sikrede holdkammeraten Nemanja Maksimovic alligevel sejren, da han stangede et indlæg fra den tidligere FC Barcelona-spiller Carles Alena i mål til 3-2 med fire minutter tilbage af den ordinære spilletid.

I overtiden fik Getafe-spilleren Fabrizio Angileri direkte rødt kort, men det lykkedes hjemmeholdet at overleve dommerens 13 ekstra minutter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P