Lukaku på tavlen i hjemmedebut da AS Roma slagtede Empoli
AS Roma, med både Rasmus Nissen Kristensen og Romelu Lukaku på banen fra start, sendte søndag aften Empoli hjem til Toscana med lidt af en lussing.
Etrit Berisha vil næppe huske tilbage på den 17. september 2023 med glæde.
Den albanske Empoli-målmand måtte nemlig hentet bolden ud af sit målnet hele syv gange, da den toscanske klub gæstede AS Roma på Stadio Olimpico.
Danske Rasmus Nissen Kristensen startede på banen for José Mourinhos tropper, og det samme gjorde Romelu Lukaku, der dermed debuterede i Roma-trøjen på hjemmebane.
Det var dog Paulo Dybala, der allerede efter to minutters spil passerede Berisha første gang på et straffespark. Seks minutter senere gjorde portugisiske Renato Sanchez det til 2-0 på et flot oplæg fra Nissen Kristensen.
Et Empoli-selvmål gav Roma en 3-0-føring ved pausen, som Paulo Dybala efter 55 minutters spil udbyggede til 4-0.
Med ti minutter tilbage af kampen gik det stærkt. Først gjorde Bryan Cristante det til 5-0 på oplæg af Andrea Belotti, inden Romelu Lukaku to minutter senere scorede sit første mål for klubben – igen på oplæg af Belotti.
Officielt: AS Roma henter Romelu LukakuMed fire minutter tilbage af kampen gjorde Gianluca Mancini det med den tredje romerske scoring på seks minutter det til slutresultatet 7-0.
Med sejren rykker AS Roma over nedrykningsstregen, efter de tidligere på sæsonen kun har fået uafgjort med Salernitana og desuden tabt til både Verona og AC Milan.
Empoli ligger sidst i Serie A uden hverken point eller scoringer.
- Europa League (Group Stage)
- Europa Conference League (Qualification)
- Relegation - Serie B