Premier League

Markante mærkedage for Liverpool mod Wolves

Det bliver på mange måder en historisk dag, når Liverpool lørdag eftermiddag gæster Molineaux og Wolves i Premier League.

Markante mærkedage i Liverpool til kampen mod Wolves.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

For fire Liverpool-spillere bliver dagens kamp mod Wolves ganske speciel.

Andy Robertson, Curtis Jones, Jarell Quansah og Ryan Gravenberch kan nemlig alle se frem til en kamp, de formentlig ikke glemmer lige foreløbigt.

Andy Robertson bærer i fraværet af Virgin van Dijk og Trent Alexander-Arnold anførerbindet, og så runder han en milepæl med sin kamp nummer 200 i den røde Liverpool-trikot.

Også for Curtis Jones er der tale om en milepæl, for midtbanespilleren spiller sin kamp nummer 100 for klubben fra Nordvestengland.

Størst bliver dagen formentlig for den 20-årige midterforsvarer, Jarell Quansah, der efter to korte indhop i de foregående to Premier League-kampe får sin første start for Jürgen Klopps mandskab i fraværet af Virgil van Dijk.

Sidst men ikke mindst er 21-årige Ryan Gravenberch for første gang udtaget til Liverpools trup, efter hollænderen 1. september blev købt fri i Bayern München.

Liverpool er har lagt imponerende fra land i den nye Premier League-sæson, hvor 1-1-resultat mod Chelsea i runde ét efter fire runder er klubbens eneste pointtab.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P