Jürgen Klopp forklarer: Købte ikke endnu en midtbanespiller på grund af af 18-årig spanier
Liverpool var gennem det meste af sommeren rygtet sammen med, hvad der føles som alle defensive midtbanespillere i Europa. Nu Jürgen Klopp fortæller, hvorfor klubben ikke købte yderligere forstærkninger.
Liverpools jagt på midtbaneforstærkninger var transfervinduets dårligst skjulte hemmelighed.
Merseyside-klubben havde både belgieren Romeo Lavia og Brightons Moises Caicedo i kikkerten, men klubben blev i sidste ende overhalet indenom af Chelsea.
I stedet hentede man den rutinerede japaner Wataru Endo og det hollandske stortalent Ryan Gravenberch sent i vinduet. Jürgen Klopp fortæller dog ifølge Liverpool Echo, at man gerne ville have hentet endnu en spiller til at tage de defensive pligter på midten, men særligt én grund vægtede mod dette:
– Det var ikke nogen hemmelighed, at vi også kiggede efter en anden. Vi ville have en 6’er, og vi har en. Problemet var altid, at vi vidste, vi havde Stefan Bajcetic. Vi har høje tanker om ham, men han var skadet i fem måneder. Jeg tror, alle, der så ham i sidste sæson sæson, tænkte: ‘min gud, hvor skal det ikke ende?
Foruden de to sene sommerhandler hentede Liverpool også Alexis Mac Allister og Dominik Szobozlai i starten af sommeren. Her har førstnævnte vikarieret på den defensive midtbaneplads i sæsonindledningen:
Klopp bekræfter: Liverpool-stjerne ikke med mod Wolves– Vi vidste altid, at Mac Allister kan spille positionen, vi vidste ikke hvor meget. Vi havde erfaringen fra sidste sæson. Hvor meget kan du virkelig skabe en situation, hvor ‘Macca’ kan spille 6’eren, fordi det virker kun, når vi er kompakte sammen.
– Hvis man har store områder og ikke kan beskytte kontraangrebene, kommer det ikke til at se godt ud. Vi hentede Endo, han er en top, top spiller. Han er måske mere en klassisk 6’er. Og de er selvfølgelig ikke alle muligheder, vi har, siger Klopp.
Liverpool skal en tur til Molineux lørdag, hvor Wolverhampton byder op til dans i Premier League. Se kampen kl 13.3o på TV3 MAX og Viaplay.