3F Superligaen

Uwe Rösler før Brøndby-brag: Denne gang skal vi være smartere

AGF møder søndag Brøndby hjemme på Ceres Park. En kamp, der sidste sæson gav underholdningsværdi i særklasse, da de to hold spillede 3-3 i sæsonen slutfase.

Agf-træner Uwe Rösler siger, at aarhusianerne kal være smartere, når de møder Brøndby søndag på Ceres Park.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Superligaen ruller denne weekend atter over skærmen efter landskampspausen.

Fansene får igen lov at opleve dansk topfodbold, når klubberne tørner sammen i landets bedste række.

Søndag tager AGF imod Brøndby hjemme på Ceres Park. En kamp, der historisk set har leveret underholdning på øverste hylde, og sidste gang var ingen undtagelse, da de blå-gule smed en 0-3-føring og sendte bronzemedaljerne til Aarhus.

Den kamp ser AGF-cheftræneren, Uwe Rösler, frem til, men han understreger, at man ikke vil havne i en lignende situation igen.

– De lukker ikke mange mål ind, ligesom vi heller ikke gør. De gjorde ondt på os med kontraangreb i sidste kamp i sidste sæson, hvor de førte 3-0. Normalt kommer man ikke tilbage i sådan en situation, når du er tre mål nede og en mand i undertal. Men med vores gejst og momentum kom vi tilbage med vilje

– Denne gang må vi være smartere, og vi skal være bedre i vores restforsvar, når vi angriber. Vi skal træffe gode beslutinger på bolden, for de er rigtig gode på kontraangreb, siger Uwe Rösler til campo.dk.

Uwe Rösler mener også, at der skal noget ekstraordinært til fra AGF-mandskabet, hvis man skal vinde over Brøndby.

– Vi har ikke vundet mod Brøndby, mens jeg har været her i AGF, og en ‘normal’ kamp og performance fra os vil ikke være nok. Vi skal virkelig anstrenge os.

Tilfreds Rösler efter torsdagens AGF-træning: Spillerne er kommet endnu skarpere tilbage

AGF krydser klinger med Brøndby søndag klokken 18, og du kan som altid få det fulde overblik over de kampe, der vises i TV og streaming i campo.dk’s TV Guide.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P