PSG taber overraskende hjemme til Nice

Paris Saint-Germain fortsætter en vaklende start på sæsonen med et nederlag til Nice på hjemmebane.

Kylian Mbappé i aktion for Paris Saint-Germain i opgøret mod Nice på hjemmebane.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix.

Selvom Kylian Mbappé scorede to gange, så måtte Paris Saint-Germain gå fra banen med et nederlag på 2-3 til OGC Nice hjemme på Parc des Princes.

PSG har fået en blandet start på sæsonen i den franske Ligue 1, hvor det kun er blevet til otte point i de første fire kampe.

De dårlige resultater fortsatte fredag aften, da de forsvarende mestre hjemme tog imod Nice. Her kom udeholdet bedst fra start, da Terem Moffi scorede til 0-1 i det 21. minut.

Kylian Mbappé bragt dog hurtigt balance i regnskabet, da verdensstjernen efter 29 minutter udlignede til 1-1.

Kort inde i anden halvleg fra Nice igen på spil, da den franske angriber Gaetan Laborde scorede til 1-2 efter 53 minutters spil, og et kvarters tid senere var udeholdet igen på spil, da Terem Moffi blev dobbelt målscorer med sit mål til 1-3 i det 69. minut.

PSG skabte alligevel spænding til sidst, da Mbappé endnu engang var på spil, da franskmanden dukkede op i det 87. minut med en scoring til 2-3.

Desværre for Mbappé og PSG gjorde den sene scoring ingen forskel, da Nice formåede at holde stand de sidste minutter.

Dermed overhaler udeholdet de franske mestre i tabellen, hvor PSG efter fem kampe ligger nummer tre med otte point i Ligue 1, mens OGC Nice ligger nummer to med ni point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P