3F Superligaen

Morten Karlsen om ny FCN-spiller: Han har et vildt drive

Milan Iloski kan godt blive en succes for FC Nordsjælland, siger angriberens nuværende cheftræner, Morten Karlsen.

FC Nordsjæland henter Milak Iloski til klubben.
Foto: FC Nordsjælland

FC Nordsjælland har netop handlet sig til en angriber i den næstbedste amerikanske række.

Fra vinteropstarten har Farum-klubben den amerikanske angriber, Milan Iloski, med i truppen, og det er en herre, mange godt kan se frem til at stifte bekendtskab med i Superligaen.

I Orange County, hvor Iloski er handlet til et sekscifret beløb i dollars, kender klubbens danske cheftræner, Morten Karlsen, indgående til amerikanerens kvaliteter.

– Milan var delt topscorer på tværs af Western og Eastern Conference sidste år i USL, og det endda selvom vi blev sidst i vestrækken. Han er en hybrid mellem en kantspiller og 9’er, 0g han er bedst, når han kommer i spil i ‘mellemrummet’. Og så har han et super spark. Otte af de 21 mål sidste år kom på langskud uden for feltet, siger Morten Karlsen til campo.dk fra USA, hvor han selv nyder stor succes. 

Her blev Morten Karlsen nemlig månedens træner i august måned efter en lang række sejre, og nu i midten af september har Orange County, som ligger på tredjepladsen i Western Conference, kun lidt et nederlag og et uafgjort resultat af de seneste 13 kampe.

En bedrift Iloski også skal have en stor del af æren for med sine 12 mål i indeværende sæson.

– Han har et drive i sig i forhold til at komme til Europa. Han vil bare så gerne slå igennem, og han har en fed personlighed. Forleden bandede han over, at han ikke fik scoret et hattrick, da vi vandt stort. Så han er mega ærgerrig.

– Den største udfordring for ham bliver, at dansk fodbold er meget relationelt, hvor det i USA er mere fysisk… sådan i store overskrifter. Men han er målsøgende og hurtig, og jeg er rigtig glad på hans og FC Nordsjællands vegne, siger Karlsen. 

Du kan her se nogle af Iloskis flotte mål for Orange County.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P