3F Superligaen

Schjelderup løfter sløret efter Benfica-skifte og FCN-retur: Syg verden

Det var langt fra alt, der gik efter planen for Andreas Schjelderup, efter han i vinter skiftede de trygge rammer i FC Nordsjælland ud med Benfica. Nu åbner han sig for første gang, efter han er vendt retur til Farum-klubben.

Andreas Schjelderup mener, at fodboldverdenen er en syg verden.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det kostede formentlig topscorertitlen i Superligaen.

Måske kostede det FC Nordsjælland mesterskabet.

Helt sikkert er det, at det ikke endte som Andreas Schjelderup havde ønsket, da han i vinter blev solgt fra Farum-klubben til Benfica.

Ifølge B.T. betalte den portugisiske storklub hele 105 millioner kroner for den nu 19-årige nordmand.

Det store beløb til trods, så var han tilsyneladende ikke med i klubbens planer nu og her.

Til sidst i sommerens transfervindue lykkedes det så for FC Nordsjælland at hente den teknisk stærke offensivspiller retur på en lejeaftale, og han har nu for første gang fortalt åbent om tiden efter skiftet til Benfica.

Det gør han i et interview med TV2 Norge.

– Det var ikke alt, der gik efter planen. Fodboldverdenen er en syg verden, siger Andreas Schjelderup blandt andet og fortæller lidt om, hvor glad han ellers var, da skiftet til Benfica i første omgang faldt på plads.

Klichéen ‘lykken er flygtig’ viste sig dog nok en gang at være sand, og efter et halvt år med ganske få ultrakorte indhop for Benficas førstehold, der ifølge Transfermarkt har kastet samlet ét minuts spilletid af sig, fik han nok.

– Jeg fik besked om, at jeg skulle ind og konkurrere og få minutter. Jeg havde forventet at få flere chancer og minutter, men sådan blev det ikke.

– Jeg følte, at jeg gjorde det godt til træning hele tiden, og burde have fået nogle muligheder. Men på det tidspunkt var Benfica et af de bedste hold i hele Europa, de vandt hver kampen i ligaen med 3- eller 4-0 og spillede i Champions League. Så er det lidt svært at komme ind på holdet.

Særligt under en træningskamp i sommer blev det klart for Schjelderup, at han med sin alder er et sted i karrieren, hvor det ikke duer at være så langt fra fast spilletid.

– Jeg var den niende spiller til at blive skiftet ind. Der begyndte tankerne at komme: Får jeg nok chancer i denne sæson, eller skal jeg måske lede efter noget andet?

– Så var det op til min agent at undersøge, hvad der kunne lade sig gøre og have dialogen med Benfica om det. På det tidspunkt så det ikke særlig godt ud.

– Det gjorde mig frustreret, for jeg har lagt en plan for, hvordan tingene skulle gå, og det var absolut ikke sådan her, jeg følte, det skulle være gået. Jeg blev frustreret og sur, men det må jeg jo bare gemme væk og fokusere i stedet.

Antman om FCN: De bedste i Superligaen – vores egen skyld hvis vi ikke vinder DM

Andreas Schjelderup gjorde comeback for FC Nordsjælland, da han blev skiftet ind i 1-1-kampen mod Lyngby Boldklub før landskampspausen.

I forrige uge spillede han en stor rolle, da Norges U21-landshold sejrede med hele 7-0 over San Marinos ditto. Her scorede han et hattrick.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P