Pochettino jagter to angribere i Premier League – vil have målfarlig Brentford-profil
Chelsea har hentet adskillige store navne denne sommer, men Mauricio Pochettino er ikke færdig med at handle ind. Han vil nu hente Ivan Toney i Brentford.
Selvom Chelsea har købt spillere for mere end tre milliarder denne sommer, vil Mauricio Pochettino og Chelsea stadig hente en af Brentfords største profiler.
Det skriver givemesport.com.
Chelsea forstærkede godt nok angrebet denne sommer med Nicolas Jackson fra Villarreal og Christopher Nkunku fra RB Leipzig, men Mauricio Pochettino har flere store navne på ønskesedlen.
Ifølge Givemesports informationer har Chelsea både Brentfords karantæneramte angriber, Ivan Toney, og Aston Villas Ollie Watkins som transfermål. Og her skulle Ivan Toney være førsteprioritet.
I sidste sæson lavede Ivan Toney 20 mål og fire assists i 30 kampe i Premier League, og han var med på Gareth Southgates engelske landshold tre gange.
Kig væk Chelsea-fans: Messi sender Caicedo på halenIvan Toney fik i maj en karantæne på otte måneder for at overtræde bettingreglerne i Premier League, så det passer meget godt for Chelsea, hvis de kan hente den farlige angriber i januars transfervindue. Her vil han igen kunne træde ind på grønsværen.
Ollie Watkins har endnu ikke scoret i denne sæsons første fire kampe for Aston Villa.