Overblik: Sådan gik søndagens kampe i EM-kvalifikationen
For os danskere stod dagen på landsholdsbraget mod Finland, men otte øvrige VM-kvalifikationskampe løb af stablen søndag, og du kan se, hvordan det gik i dem alle, her!
En grim, vigtig og forløsende sejr.
Det var, hvad det danske landshold fik søndag aften, da ni kampe blev afviklet i kvalifikationen til EM-slutrunden i 2024.
Kampene bød blandt andet på drama i Dublin, bulgarsk mareridt i Montenegro og pligt sejr til Slovenien og her i artiklen kan du få det fulde overblik over, hvem der ligger lunest i svinget, når det kommer til kvalifikation til slutrunden.
Gruppe B
I gruppen med Holland og Frankrig tørnede førstnævnte sammen med Irland i Dublin og leverede en meget svingende og fejlpræget præstation, som alligevel rakte til en 2-1-sejr.
Derudover pligtsejrede Grækenland mod Gibraltar, da de på hjemmebane slog gæsterne med 5-0.
Frankrig var oversidder denne runde, men var i forvejen sikre på at slutte runden på gruppens førsteplads.
Stilling:
- Frankrig – 15 point
- Holland – 9 point
- Grækenland – 9 point
- Irland – 3 point
- Gibraltar – 0 point
Gruppe E
Færøerne jagtede sin første sejr mod Moldova i Gruppe E, men jagten var ikke succesfuld, da det endte med et nederlag på 1-0.
Albanien lavede derimod en lille overraskelse, da de slog Robert Lewandowski og Polen med 2-0 og dermed lægger sig i spids i gruppen og gør kvalifikationen rigtig svær for Lewandowski og co.
Stilling:
- Albanien – 10 point
- Tjekkiet – 8 point
- Moldova – 8 point
- Polen – 6 point
- Færøerne – 1 point
Gruppe G
I Gruppe G var Ungarn det oversiddende hold, da Serbien spillede sig op på andenpladsen i puljen med en 3-1-sejr over Litauen, som stadig leder efter sin første sejr i kvalifikationen.
Der var fuld smæk på det andet opgør i puljen, hvor Stevan Jovetic sikrede Montenegro en 2-1-sejr syv minutter inde i tillægstiden – og endda efter at være blevet reduceret til ti mand og modstanderne fra Bulgarien brændte det efterfølgende straffespark.
Stilling:
- Ungarn – 10 point
- Serbien – 10 point
- Montenegro – 8 point
- Bulgarien – 2 point
- Litauen – 2 point
Gruppe H
Selvom spillet aldrig var særligt prangende, så sørgede Pierre-Emile Højbjergs langskudsbrag for, at det hele flaskede sig for Danmark i Gruppe H, og danskernes 1-0-sejr over Finland sikrer Kasper Hjulmands tropper førstepladsen i puljen.
Tandløse Danmark stjal det hele efter ørkenvandring i Helsinki – topper gruppenDet gjorde det, efter Kasakhstan faktisk for en stund sad på den, da de slog Nordirland med 1-0 på eget græs, mens Slovenien pligtsejrede mod verdens på papiret dårligste hold, San Marino.
Stilling:
- Slovenien – 13 point
- Danmark – 13 point
- Finland – 12 point
- Kasakhstan – 12 point
- Nordirland – 3 point
- San Marino – 0 point
Der er landsholdsperiode igen midt i oktober – du kan få det fulde overblik over Danmarks kampe lige her.