Europæisk Fodbold

Lucas Hernández drømmer om at spille klubfodbold med brormand

Lucas Hernandez og Theo Hernandez er holdkammerater på Frankrigs landshold. De to brødre drømmer dog også om at spille sammen på klubplan, selvom de glæder sig til at spille mod hinanden i Champions League.

Lucas Hernandez drømmer om at spille med Theo Hernandez på klubplan.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Hernández-familien er bedre til fodbold end de fleste andre.

I øjeblikket er både Theo og Lucas udtaget af Didier Deschamps til det franske landshold, hvor de tager sig af venstre forsvarsside.

Men selvom de er holdkammerater på landsholdet, skal de i efteråret være modstandere, når PSG og AC Milan skal spille mod hinanden i Champions League – noget som storebror, Lucas, glæder sig til.

– Det vil være fantastisk at spille mod min bror i Champions League. Det vil være et stort øjeblik i vores families historie, siger Paris-spilleren ifølge Football Italia.

Selvom de spiller sammen på landsholdet, har de to brødre stadig til gode at spille seniorfodbold sammen på klubplan. Hvis det står til Lucas Hernández, så er det dog noget, de gerne vil prøve på et tidspunkt:

– Det vil være sjovt at spille på samme hold som min bror. Vi har allerede gjort det på landsholdet, men det vil være endnu bedre på klubplan, lød det fra Lucas Hernandez.

Hernández-brødrene startede begge inde, da Frankrig senest vandt 2-0 over Irland i EM-kvalifikationen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P